10 gode råd til billeje på ferien

Der er mange ting at overveje, hvis du skal leje bil på din ferie. Uanset om du blot har brug for en bil i et par dage, eller om du skal have en lejebil i hele ferieperioden. Og uanset om du blot er på jagt efter det mindste og billigste eller har større krav til din lejebil. Nedenfor har vi samlet en række gode tips og tricks når det gælder sikkerhed, forsikring og pris på biludlejning i udlandet.

De gode råd til biludlejning på ferien

  1. Lej bilen på destinationen

En bil på ferien giver fantastisk frihed til at køre rundt og opleve det land, som man er rejst til, og med en lejebil får du fantastisk fleksibilitet. Det er dog ikke en god idé at leje bilen i Danmark og så køre til ferien. I hvert fald er det typisk en meget dyrere løsning end at flyve til destinationen og leje bilen der.

  1. Overvej at vælge de internationale udlejningsfirmaer

Det er nemt at lade sig lokke af de lave priser og gode tilbud hos små lokale biludlejere på destinationen. Og hvis du bare skal bruge en bil for en enkelt eller to dage, kan det sikkert også godt gå. Men hvis du skal bruge en lejebil i hele ferieperioden, får du en helt anden sikkerhed og support hos de store biludlejningsselskaber. Og der bør du også være sikker på, at bilerne holder en vis sikkerhedsmæssig standard.

  1. Læs lejekontrakten grundigt, før du skriver den under.

Så undgår du ubehagelige overraskelser, ved lejeperiodens afslutning.

  1. Tjek bilen for skader, fejl og mangler.

Tag billeder af eventuelle skader, så du kan dokumentere, at du ikke har skylden. Få skrevet eventuelle skader ind i lejekontrakten, så der ikke er nogen tvivl om, at du ikke kommer til at hæfte.

  1. Undersøg, at forsikringer dækker, som den skal.

Vær især opmærksom på selvrisikobeløbet og høje erstatningskrav. Vælg en anden biludlejer, hvis forsikringsforholdene er uklare.

  1. Bestil ekstraudstyr hjemmefra.

Der er ofte et begrænset antal af f.eks. børnesæder, så her er det altid en god idé at have bestilt i god tid.

  1. Hav altid lejepapirerne med dig, når du kører i lejebilen.
  2. Lej en større bil, end du tror, du skal bruge.

Selvfølgelig kan man klare sig med en minibil, hvis man kun skal bruge den et par dage. Men skal du på regulær bilferie med lange udflugter, kan det blive ulideligt, hvis du skal stuve hele familien ind i en Peugeot 107. Det koster oftest ikke alverden at gå en kategori op.

  1. Print din udlejningskontrakt ud.

Og medbring den, når du skal afhente bilen. Det kan være en god idé at have dokumentationen i orden, hvis der opstår splid om aftalen ved skranken.

  1. Brændstof.

Mange mindre udlejningsselskaber opererer med, at man afhenter med fuld tank og afleverer med tom. Det er ikke en god forretning for dig, da du betaler meget højere brændstofpris end ved almindelige, lokale benzintanke. Så få bekræftet, at du kan aflevere bilen med samme tankbeholdning som ved afhentning.