Hvordan bliver man til en god leder på værkstedet?

Efter mange år som mekaniker på flere forskellige værksteder rundt omkring på Sjælland har jeg brug for, at komme med et opråb – hvorfor findes der så mange dårlige ledere på værkstederne? I kontorbranchen bliver lederstillinger taget meget seriøse.  Her bliver der løbende investeret tid og penge i, at udvikle og forme lederne, så de kan hjælpe virksomheden og deres medarbejdere i den rigtige retning. Sådan har det ikke været de steder, jeg har været ansat for mekaniker. Her har det i stedet været ejeren, eller den person der har været længst på arbejdspladsen, der har fået lederrollen, men fordi man har arbejdet det samme sted i x-antal år, betyder jo ikke, at man egner sig bedre som leder, end ”Michael” på 28 år, som måske i langt højere grad ønsker at udvikle forretningen og sin egen indsats. Det, at være leder i dag kræver mange færdigheder og det er langt fra alle der kan formå at blive en god leder, som er der for alle.

I den kommende tid vil vi iværksætte en undersøgelse, der sætter fokus på denne udfordring. Og forhåbentligt får vi nogle rigtige gode svar på, hvordan man bliver en god leder i værkstedsbranchen.

At være leder på et kontor, er noget helt andet end, at være leder på et kontor. Selve tonen, stilen er noget helt andet, så man kan heller ikke bare overføre det ene til det andet. Inden for kontorbranchen er der egentlige ledelseskurser og uddannelse og dem vil vi blandt andet se nærmere på. Måske findes der noget tilsvarende indenfor mekanikerbranchen, som bare ikke er så udbredt og benyttet. Vi er ikke i tvivl om, at det kan blive en god investering, at poste penge i dygtige ledere, men udfordringen er nok bare at få de mange selvstændige mekanikere, til at få øjnene op for dette, så de kan udvikle deres forretning.

Vi følger op på undersøgelsen senere og kontakt de relevante via mail og telefon.